Hammel Cykle Klub har igen oplevet et begivenhedsrigt år:
- Med visionen "Vi Cykler Alle" er der fuld fart på aktiviteter i bøde børn/unge-, motion- og licensafdelingerne
- I børne-/unge-afdelingen med 60 aktive ryttere
- I skoven og på landevejen er der nu aktiviteter mange gange hver uge og der er etableret kvinde-hold, herre-hold, b/u-hold og senior-hold
- Vores medlemstal vokser konstant, i år fik vi 20% flere medlemmer så vi nu er mere end 160 aktive medlemmer på cyklerne
- Årets Pinseløb blev afviklet med stor succes og vores nye tiltag, etapeløbet "De Jyske Pinseløb" i samarbejde med Herning og Silkeborg, blev vel modtaget
- Med en række flotte placeringer i årets cykleløb, endte klubben på en flot 11. plads i DCU Jysk/Fynsk Distrikt
- Vi havde flotte internationale resultater ved Radwelt 2011 og ved NM i MTB blev det til en førsteplads i U9-klassen
- Ved årets klubmesterskab hyldede vi mestre i hele 12 klasser
- Vi blev tildelt Hammel Handelsstandsforenings Initiativpris for 2011
- Vi blev indstillet til "Årets CykleKlub" under Danish Bike Award og endte på en 2. Plads i den endelige afstemning
- Og sidst, men ikke mindst, så fik vi fremrykket vores DM arrangement, så vi allerede i 2012 skal afholde DM i Landevejscykling
- Med et rigtig godt år 2011 ser vi således frem imod et, måske endnu mere spændende år 2012, som vi ser frem til at dele med jer.
Bestyrelsen for Hammel Cykle Klub vil derfor gerne ønske alle, både medlemmer, sponsorer og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul samt et godt nytår!
Hammel Cykle Klub





















