Indtast søgeord

English Danish Dutch German Italian Spanish Icelandic

Hammel Cykle Klub er inviteret til at deltage i La Marmotte 2012 tur. Turen har været arrangeret i nogle år af Martin Gasberg, Randers Cykel Klub. Søren Stubbe og jeg havde fornøjelse af deltage i 2011. Jeg synes, jeg hører at flere tager derned og kører løbet med eller uden familien, og det kunne være sjovt at vi boede sammen dernede og kunne cykle nogle gode ture sammen samt hygge i det forhåbentlig gode vejr. Der planlægges ofte efter "kør selv" princippet derned, så der kan fint indpasses om man blot ønsker at køre løbet og hjem igen eller den er en del af familieferien. Flere deltagere har deres familien med.

Er det noget for jer, så kontakt Martin Gasberg - HUSK TILMELDINGFRIST 1. NOVEMBER!

Læs yderligere i invitationen nedenfor.

Henrik Dann Andersen

Invitation til La Marmotte 2012 med Randers Cykelklub og Palæ Cykler i Hobro.

La Marmotte er et af de ultimative sværeste motionsløb og består af 4 store bjerge, bl.a. Col de Galibier og Alpe d’Huez fordelt på 175km. og med 5000 højdemeter.

Jeg laver i 2012 i samarbejde med Palæ Cykler i Hobro en tur til verdens måske bedste / hårdeste motionsløb La Marmotte. Vi tilbyder en grundpakke bestående af ophold i lejlighed (ingen pension), startkort, guidede cykelture / uge program, La Marmotte pakke fra Palæ cykler, mulighed for fælles træning i foråret 2012 (i Hobro), cykelmekaniker og cykelguide på Alpe d’Huez.

Har man ikke mulighed for transport til Alpe d’Huez er det muligt at tilkøbe dette udover grundpakken. Se nedenfor.

Jeg har i de 3 seneste år arrangeret ture for Randers cykel klub til netop La Marmotte, og har en fortid som eliterytter i den danske A-klasse.

Et muligt uge-program kunne være som følgende:

Søndag 1/7 afgang fra Hobro kl. 10, opsamling i Randers eller efter DM,

Mandag 2/7 ankomst mandag formiddag, rulle tur samt check in i lejlighederne.

Tirsdag 3/7 Træning, medium / lang træningstur

Onsdag 4/7 Træning, rulle / medium træningstur

Torsdag 5/7 cykel fri, måske tur til gletsjeren i 3600m. i Les 2 Alpes, hente numre

Fredag 6/7 Rulle tur, afslapning. Minigolf turnering.

Lørdag 7/7 LA MARMOTTE!!!

Søndag 8/7 Hjemrejse, ankomst natten til mandag

Grundpakke 2149,- til 3149,- pr. pers.

med indkvartering, startkort, 10 x fællestræning i foråret, cykelmekaniker og cykelguide på turen, La Marmotte pakke,

Da det på nuværende tidspunkt er utrolig svært at spå om hvilke lejligheder vi kan få om et år, kan der på nuværende tidspunkt ikke siges så meget om lejlighederne. Vi satser på at få lejligheder til omkring 1000 - 2000kr. pr. pers., lidt efter hvad der kommer ind af tilbud og tilmeldinger. Der vil være bad, toilet, køkken faciliteter og senge til alle, det er det eneste vi kan love med 100 % sikkerhed. Men om der så kommer lidt luksus ind over, må vi afvente og se. Men det er ønsket af flere fra sidste år.

Vi planlægger 10 lange fælles træningsture i weekenderne i foråret 2012 med udgangspunkt i Hobro, hvor der vil være mulighed for at se de andre deltagere, samt en god og kvalificeret træning frem mod løbet.

Transport 1000,- til 2000,- pr. pers.

Også her er det lidt svært at give en eksakt pris, men omkring 1000 – 2000kr. pr. pers, lidt efter om der er nogen der gider ligge bil til, eller om vi skal ud og leje bil / bus.

Da der er utrolig stor interesse om turen, er der tilmeldingsfrist allerede d. 1. November. Tilmelding foregår til mig på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller 2539 9659, og er bindende. Der opkræves 1.500 kr.pr. pers i depositum som ikke kan refunderes. Restbeløb opkræves i april eller maj. Spørgsmål kan sendes til nævnte mail adresse.