Indtast søgeord

English Danish Dutch German Italian Spanish Icelandic

Søren Stubbe beretter (Villy Christensens historie følger senere i teksten):

Ved Kvickly Odder Løbet i dag, søndag, kørte Villy Christensen et flot løb i H60 og snuppede pladsen på det øverste trin på sejrsskamlen på den hårde rute. Stort tillykke til Villy! Som iøvrigt havde advaret de andre om sin form, idet han lørdag kørte en andenplads hjem i Vejle.

Anders Foldager der havde debut i U11 i Pinseløbene, fortsætter de gode takter og tog en 3. plads i Odder.

I det hele taget kører børne- og ungdomsrytterne mange gode point ind til klubben for tiden. Asbjørn Hellemose kørte en flot 4. plads ind i U13 og Sebastian Rasmussen fik en 16. plads i U15.  Sebastian rykker hele tiden et par placeringer frem for hvert løb - en god måde at fejre sin 14 års fødselsdag på :-)

U17 rytterne Kristoffer Kjeldmann og Andreas Lerche kom lige uden for præmie-rækken, men kørte begge et godt løb - Andreas efter en længere skadespause.

I D-klassen kom Johnny Brandt ind på en 10. plads.

Lørdag var der også gode resultater fra løbet i Vejle. Som nævnt blev Villy nr. 2 i H60. Martin Hansen blev nr 11 i C-klassen. Sebastian Rasmussen nr. 19 i U15 og Asbjørn nr. 7 i U13.

Det ser heldigvis ud til at sommeren har været brugt til andet end bare ren ferie;-)!

Her følger Villys beretning fra weekenden:

Hammel CK resultater i Vejle lørdag d. 20. august:

Vort tidligere medlem Thomas Vedel Kvist fik sidste præmie i A-klassen efter 168 km. (Thomas har kørt for QUICK STEP og var drengerytter i Hammel sammen med Chris Anker). I dag kører han for det gode Horsens-hold Team Glud og Marstrand LRØ Rådgivning.

Dagens eneste podieplads gik til Villy Christensen i H60 for 2. pladsen efter 72 km med 36 km/t. Vinderen var Helmuth Gram, som nærmest er umulig at slå i en spurt for alle andre H60'ere.

I C-klassen kom Martin Hansen hjem til sidste præmie som nr. 11 efter 120 km på en rute med flere hårde stigninger.

I Dame B blev Else Lund nr. 3 (72 km)

Henning Sørensen og Jimmy Jacobsen nåede ikke i præmierækken i H40 og H50.

Vore drengeryttere Sebastian Rasmussen og Asbjørn Hellemose nåede at få præmie henholdsvis som nr. 19 og nr. 7 i U15 efter 40 km og U13 efter 20 km De var begge i mål i samme tid som vinderen.

Odder søndag 21. august:

Vort tidligere medlem Jacob Gye Madsen blev nr. 12 i A-klassen efter 162 km og han kører i dag for Team Christina Watches - Onfone.

Den første podieplads tilfaldt igen Villy Christensen idet han vandt H60-klassen efter 56 km med 34 km/t. Ruten har en del bakker og da vinden var i syd, var der også en del modvind og sidevind.

Den sidste podieplads tilfaldt Anders Foldager som nr. 3 i U 11. Anders er nybegynder og klarer sig rigtig godt, når han deltager i løb. Han kørte 14 km og var 19 sec. efter vinderen.

I U13- klassen var Asbjørn Hellemose igen med i præmierækken - denne gang som en flot nr. 4 efter 22 km og kun 25 sec. efter vinderen. Han viser stor stabilitet og er næsten altid i præmierækken, når han stiller op.

Sebastian Rasmussen kom i U15 igen i præmierækken - denne gang som nr. 11 efter 36 km og kun 59 sec efter vinderen. Sebastian kan som regel også køre sig i præmierækken i den ret store og hårde drengeklasse U15.

Sidste præmietager til Hammel blev Johnny Brandt i D-klassen, som kørte 84 km. Johnny fik en pæn 10. plads.

I Odder deltog også 2 nye U17 ryttere, som måtte tage til takke med placering uden for præmierne - det drejer sig om Kristoffer Kjeldmann og Andreas Lerche Christensen. De skal have lidt mere løbserfaring og så skal de nok komme til at begå sig i den benhårde konkurrence, som cykelsport er. Deres distance var helt oppe på 84 km og det store felt kører rigtig stærkt. Vinderen var i mål med 38,7 km/t.