Indtast søgeord

English Danish Dutch German Italian Spanish Icelandic

Deltagere:

Hening, Rudy, Kim, Benny, Torben Commerou (suppleant) og Jesper ( ref.). Afbud fra John

1. Nyt fra licens
Stille med aktiviteterne grundet sommerferie. Man kommer ikke til Hammel og kører - lidt trist. Der køres tit fra Statoil i Harlev i regi af Galten og Skanderborg. En løsning kunne være at aftale 1 - 2 gange pr. måned hvor folk syd fra kunne køre med fra klubben kl. 18.

2. Motion
Mange i gruppe 3 er blevet godt kørende. Der køres derfor stærkere end tidligere. Gruppe 2 kører ofte 70 km og med 28 i snit. Der er nu samlet en pænt stor gruppe til kvinde MTB.

Jesper følger op på hvordan det går i gr. 3.

3. Børn og unge
Stor tilslutning, med mange hold. I de kommende 3 år har HCK fået tilknyttet en børne- og unge træner fra DCU (Kim Sigmann Petersen). Det er en del af et udviklingsprojekt, hvor tre andre klubber deltager. Her kigger man på forskellige vinkler på børnetræning.

4. Pinseløbet 2011 - evaluering
Ros fra løbskommissæren. Problemer ved Shellkrydset - som dog blev rettet under løbet. Ændringerne ved opløbsområdet fungerede fint. Dog lidt bøvlet med dommer på modsatte side. Der skal en opslagstavle på standområdet til ophængning af resultater f.eks.

Godt med pølseboden. Forplejningen giver som noget nyt overskud, så måske er det rette koncept fundet. Overskuddet er større end sidste år. Vi havde overskud på løbsprogrammet (stor ros til et flot program)

Etapeløbet fungerede fint, men det bør gennemføres på tid frem for point. Der holdes møde med Silkeborg og Herning i efteråret med henblik på evaluering.

Der var meget arbejde med polititilladelser i år. Det tager tid - vigtigt at huske.

Det fungerede godt med samaritterne.

Dame A kom næsten i karambolage med C feltet ved dame A start.

Kommunen skal bedes om at feje vejen fredagen forud for løbet.

Problemer med parkerede biler ved sidevejene til Industrivej. Måske hegn eller reb op til næste år.

Valget af kyssepiger var ikke optimalt (Det var Jesper Dannerfjord). Dette skal klart forbedres i 2012!

5. DM i landevej 2012
Møde afholdt med Favrskov Kommune inden sommerferien. Der er fuld opbakning til arrangementet på alle vigtige områder. Rigtig dejligt!

Benny fremlagde organisationsplan:

- styregruppe (tovholder: Benny),

- sekretariat og økonomi (tovholder: Kim)

- rute og teknik (tovholder: John)

- sponsor og pr (tovholder: Steffen)

Der er kontakt til vigtige interessenter. Men vi er stadig i opstartsfasen, hvor projektet skal formes.

Ruter og tilladelser skal på plads hurtigst muligt, således at der kan planlægges rundt om dette.

Grundlæggende skal vi være gode til at få inddraget forskellige eksterne samarbejdspartnere til at være med til at udføre opgaverne. Vi fornemmer, at der er stor interessse for at bidrage i lokalområdet.

Der arbejdes på at lave et DM logo. To gode bud er fremlagt.

Benny foreslog at der udpeges løbsledere for hvert af løbene. Det kunne være de folk som er med i rute og teknikgruppen. Løbslederrollen skal i den forbindelse defineres.

Det blev drøftet om vi skal holde fast i pinseløbet 2012. Der var stemning for at fastholde Pinseløbet.

DM-aften for klubbens medlemmer afholdes mandag den 24. oktober 2011.

6. Aktiviteter i efteråret
VM-tur den 25. September 2011. Er annonceret på hjemmesiden. God tilslutning, vi forventer at kunne fylde en bus

Sæson-Afslutning den 8. oktober 2010 - Klubmesterskab for alle klasser med medaljer og fest om aftenen. Opgaven forankres i Motion og børn og unge.

Cykelcross i december 2011. Cykelcross i Hammel 2011 aflyses grundet planlægning af DM 2012.

Træningslejr 2012? Afholdes igen. Drøftes i efteråret. Jesper kontakter John for at høre om sidste års planlægning.

Tøj: Der er kontakt med forskellige leverandører. Sponsorudvalget arbejder på sagen.

7. Næste møde.
Mandag den 19. september 2011.

(referent Jesper Dannerfjord)