Indtast søgeord

English Danish Dutch German Italian Spanish Icelandic

Kanon træningsweekend i Trollhytten i Gjern!!!

Så fik vi afviklet årets træningsweekend i den første rigtige forårs-weekend! Klubben havde arrangeret træninsgweekend med udgangspunkt fra Trollhytten i Gjern.

Udenfor Trollhytten ligger noget af Danmarks bedste mtb-område, og da landstræner Michael Borup kiggede forbi for at køre en tur med mtb-drengene kan man vel sige at niveauet for træningen lå højt. Området omkring Gjern har også mange gode bakker til landevejsrytterne, og der blev kørt mange kilometer og angrebet mange bakker - både de lange seje og de voldsomme "murs".

Der var mange børne/ungdomsryttere med på turen - og heldigvis dermed også rigtig mange forældre, der konstant bakker op om børne- ungdomsafdelingen. Så der blev trænet, spist godt og aftenquizet bl.a. med spørgsmålet - hvem har øgenavnet "bette" i klubben - det viste sig at det havde alle de unge fuldstændig styr på :-).

En meget stor gruppe af klubbens licensryttere kørte deres lørdags-træning fra hytten. Og for de mest hårdføre af dem kom der næsten 180 km i trænings-dagbogen efter lørdagens tur. Søndagsturen blev selvsagt mere beskeden!

For børnenes vedkommende blev træningslejren afsluttet helt på toppen: Søndag blev mtb-sæsonens sidste løb i den midtjyske mtb-vintercup nemlig afviklet i Gjern - og vi stillede med 5 ryttere til start i børne/ungdomsrækken. Det var godt at Michael Borup havde vist rytterne rundt på ruten, for Hammel rytterne løb med det hele - næsten!

Malte Helbo kørte fra alt og alle og vandt løbet efter 2 omgange på den knaldhårde rute. Kristian Vemgaard tog en flot 2. plads, og Troels Emil Lundgaard, Anders Konge og Marius Sørensen kom ind på 4., 5. og 6. pladserne. Flot kørt og total dominans fra Hammel rytterne. Et meget flot resultat da det for de fleste af drengenes vedkommende var deres første mtb-løb.

Trænings-weekenden sluttede med en god frokost og alle rytterne rullede derpå til Hammel for at komme hjem og hvile ud hjemme hos familien.

 

vintercup2

vintercup1

vintercup3