Sejr til Hellerup, point til 5 øvrige Hammel-ryttere
Søndagens løb i Horsens, "Stensballe Trailer Center Løbet", gav sejr til Hans Jørgen Hellerup i H50, hvor han samtidig blev Jysk-Fynsk Mester! Hans Jørgen kørte de 89 km i 2 timer og 22 minutter (ca. 38 km/t).
For 5 øvrige Hammel-ryttere var det også en god søndag. Således blev Nikolaj Sørensen nr. 8 i B-klassens 133 km løb. Og i C-klassen var Jesper Bechmann Olsen meget tæt på podiet, men måtte nøjes med en fjerdeplads i samme tid som nr. 3. Martin Hansen kom i mål bare et sekund efter på en 6. plads.
I D-klassen blev Johnny Brandt nr. 9 i en massespurt, i samme tid som vinderen. Og endelig fik Alexander Louring point i U17, på en 24. plads.
En god dag for Hammel Cykle Klub!




