English Danish Dutch German Italian Spanish Icelandic

Ex-Designa Rytter Allan Johansen holder oplæg om træning

Ex-Designa Rytter Allan Johansen holder oplæg om træning

allanjohansen237x622

Den tidligere professionelle cykelrytter Allan Johansen kommer forbi Hammel Cykle Klub mandag den 8. marts hvor han vil fortælle om hvordan man kommer i bedre form og bliver en bedre motions-rytter. Denne aften er åben for alle, både nuværende medlemmer og de der måtte ønske at snuse til en cykleklub i vækst og med plads til flere motionister på alle planer. Så mød op og få inspiration til sæsonens træning. Der er gratis adgang.

 

Allan Johansen har mange cykel kilometer bag sig og er en meget erfaren cykelrytter. Han sluttede karrieren i 2009 med en flot 6. plads i Danmark Rundt. Allan har tidligere kørt for vores eget Team Fakta og Team CSC og sluttede med at køre for Designa. Han blev Danmarksmester i 2006.

 

Samme aften vil Klubbens motionsafdeling fortælle om den kommende sæsons program, som indledes lørdag den 27. marts med en kort fælles tur på ca. 40 km. Efter turen er der suppe og røverhistorier i klubhuset. Her kan man også kigge på det nye flotte klubtøj som vi netop har fået hjem fra vores leverandør.

 

Så mød op mandag den 8. marts kl 19.30 i klubhuset på Stadionvej i Hammel.

 

Yderligere oplysninger hos Jesper Dannerfjord, formand for klubbens motionsudvalg, på tlf. 4062 6890.

 

Med venlig hilsen

 

Benny Hagelskjær

Formand for Hammel Cykle Klub

Tlf 5089 4480