English Danish Dutch German Italian Spanish Icelandic

Julequiz

Så er julequizzen veloverstået og lodtrækningspræmier og hovedpræmier er fordelt. Spændingen om hovedpræmierne var bevaret helt til sidste spørgsmål. Martin Louring, Henrik Dann Andersen og Alexander Louring havde alle muligheder for at løbe med 1. præmien, da der var indbyrdes pointlighed inden det sidste spørgsmål de 3 imellem. Ingen af de 3 gættede det rigtige svar på det sidste spørgsmål, så den der var tættest på det rigtige svar ville løbe med sejren. Spørgsmålet var som følger:

Forklaring
Dette spørgsmål giver kun point til den (eller de, hvis flere svarer det samme), der rammer tættest på det rigtige svar. Spørgsmålet bruges også i tilfælde af pointlighed imellem flere personer i det samlede regnskab. I tilfælde af pointlighed vil den der er tættest på det
rigtige svar den 24. december (nedenstående) vinde.


Spørgsmålet den 24. december:

Julequizzens Cyklende Blå Julebud ™ i form af Claus Nielsen, har dagligt bragt Cykelmagasinet ud til dagens vinder af lodtrækningspræmien. Det er blevet til en sted imellem 1200-1350 km. fra den 1. december og frem til og med den 22. december. Hvormange km. tror du det er blevet til ?


Det korrekte svar var 1317km og de 3 svarede således:

Martin Louring - 1305km

Henrik Dann Andersen - 1300km

Alexander Louring - 1255km


Ovenstående blev så også fordelingen om de 3 første præmier i julequizzen. Kampen om 4. præmien var et opgør imellem Else Lund, Jesper Bechmann Olsen med 16 rigtige svar inden det sidste spørgsmål og Hans Arndt, Stig N. Larsen og Teddy Ballegaard med 15 point vel at mærke, hvis en af de 3 fik point i det sidste spørgsmål.

 

De fem svarede således:

Hans Arndt - 1318km

Teddy Ballegaard - 1298km

Else Lund - 1297km

Jesper Bechmann Olsen - 1287km

Stig N. Larsen - 1282km


Da Hans Arndt var den af alle der kom tættest på det rigtige svar på 1317km fik han 1 point og kom dermed op på 16 rigtige svar, ligesom Jesper Bechmann Olsen og Else Lund. Med sin slutspurt overhalede Hans Arndt dermed indenom og tog den 4. og sidste præmie i julequizzen.


Der endelige resultat i julequizzen:

1. Martin Louring - 18 rigtige svar

1 stk. Specialized Toupe Team sort/rød 2010 model fra WeBike (værdi ca. 1000,-).

1 stk. Gavekort til WeBike sponseret af Hammel Cykle Klub (værdi 500,-).


2. Henrik Dann Andersen - 18 rigtige svar

1 års abb. af Cykelmagasinet (værdi ca. 250,-).

1 stk. Gavekort til WeBike sponseret af Hammel Cykle Klub (værdi 500,-).


3. Alexander Louring - 18 rigtige svar

1 stk. Samsung Stone MP3 2GB afspiller fra Fona (værdi 299,-).

1.5 kg energipulver fra PurePower.dk (værdi 149,-).

3 drikkeflasker fra PurePower.dk (værdi 57,-)


4. Hans Arndt - 16 rigtige svar

1.5 kg energipulver fra PurePower.dk (værdi 149,-).

3 drikkeflasker fra PurePower.dk (værdi 57,-).


Derudover var der følgende lodtrækningspræmier i julequizzen:

1 stk. Debutantens Dagbog af Dennis Ritter og Chris Anker Sørensen, skænket af Chris Anker Sørensen vinderen blev Teddy Ballegaard.

1 stk. Team Saxo Bank trøje og 1. stk Team Saxo Bank cykelbuks skænket af Chris Anker Sørensen vinderen blev Benny Hagelskjær.

4 drikkeflasker fra PurePower.dk til en værdi á 76,- vinderen blev Jørgen Nielsen.


Alle hovedpræmier, lodtrækningspræmier og CykelMagasinet vil blive udbragt imellem jul og nytår.

 

Du kan se de enkelte dages spørgsmål og svar ved at klikke her.


img_1908 img_1857

"Lodtræknings-Nissen" og Det Cyklende Blå Julebud ™ takker for deltagelsen i julequizzen og ønsker alle en glædelig jul !