Hej Hammel,

I min sommerferie var jeg lige et smut forbi Lucca et par dage. Vi boede på Hotel Melechi, hvor vi var i marts/april på vores træningslejr. Giovanni bad mig hilse jer alle :-) Specielt skulle jeg hilse kokken og kokkens søn. "Say special hi to the cook and his soon....." ;-) Går udfra at han mente Alexander og Martin :-) Giovanni kunne ikke rigtig huske vores navne, men han kunne stadig huske værelsesnummerne vi hver især boede på :-)

Fik hele historien omkring at han er 4. generation på hotellet og at hotellet var fra 1920, og at Jesper Worre og Rolf Sørensen havde boet der begge. Giovannis far kunne huske Jesper Worre og synes han var en indelukket arrogant skid ! Fik også historien om hvordan han havde siddet foran fjernsynet hver dag under touren og heppet på Chris når han førte an. Om han mente hvad han sagde, da han sagde at han havde jublet da Nicki vandt en etape ved jeg nu ikke, da Pellizotti jo også sad med i udbruddet, men han var noget så entuatisk omkring Chris og viste det danske flag for mig flere gange.

Jesper Olesen fra Odder CK, som også boede der i Marts, var der også på hotellet de 2 dage vi boede der. Jesper er begyndt at gå til italiensk her i Danmark og hver gang han er i Lucca bor han hos Giovanni, så Giovanni er nu begyndt at lære dansk af Jesper !.... Temmelig grinern.... "Vi ses senere" på gebrokken dansk fik jeg konstant med på vejen når jeg afleverede nøglen i receptionen....

Vi boede 2 dage hos Giovanni inden vi rejste videre til Volterra området. Giovanni var yderst behjælpsom og kørte os på banegården i sin fine bil :-) Derudover stod han klar med 2 colaer, da jeg kom hjem efter knap 6 timer over San Pellegrino og Abetone i 35 graders varme. Dagen inden havde hans far sagt til mig at de 2 bjerge kunne jeg ikke passere på samme tur, i givet fald ville han løfte mig op på mit værelse når jeg kom hjem. Og det skal man altså ikke sige til en stædig Galtenianer ! Det var lige før han kom til at løfte mig i en etværelses med låg, da turen var/er klart det hårdeste jeg nogensinde har prøvet. Godt vi ikke kørte opad San Pellegrino i marts/april. 15 km opad, hvoraf de første 10 km stiger med 8% i snit og de sidste 5 km stiger med 15% i snit... Jeg har aldrig nogensinde været så tæt på at stå af cyklen og trække. Min puls var 90% de sidste 5 km og de 5km er klart det ondeste, ledeste, mest vederstyggelige jeg nogensinde har prøvet. Det tog næsten 1 time.... Det hjalp så lige lidt at jeg skulle op af Abetone fra bagsiden bagefter og ned fra Abetone i strid modvind.... Den tur glemmer jeg aldrig nogensinde ! men jeg kom til hotellet i oprejst tilstand og kan egentlig ikke huske så meget fra de sidste 30 min af turen, før jeg fik 2 colaer stukket i hånden af Giovanni !

De siger træning er sundt, men jeg nægter at tro at denne tur var sund - jeg kunne ikke træne igennem 2 dage bagefter !

Nå men det korte af det lange:
Giovanni og resten af familien beder mig hilse jer allesammen og ligeledes de kvinder der var med :-) og de håber meget at vi kommer tilbage næste år igen. DET HÅBER JEG OGSÅ !!!!

Vi ses på landevejen :-)

Mvh/Gribben fra de galtenianske enge