English Danish Dutch German Italian Spanish Icelandic

VeteranVM og Horsens 30.08.2009

VM for veteraner i St. Johann in Tirol blev afviklet for 11. gang. Hammel CK havde 5 mand til start. Som den eneste deltog Allan Søndergaard i begge dicipliner - på billedet ses han på en lånt enkeltstartscykel, og han blev nr. 41 efter 20 km i 30,44 i klassen 60-64 år.
Hans Jørgen blev nr. 7 og vandt hovedfeltets spurt, idet 6 mand var i udbrud. De kom i mål i 2 tremandsgrupper, hvoraf den bageste faktisk blev indhentet på målstregen, så Hans Jørgen fik samme tid som nr. 4, 5 og 6, som var udbryderne. Ærgerligt nok nåede feltet ikke at indhente de 6 udbrydere, så sejren var umulig at opnå.
Martin Hansen blev nr. 43 i klasse 1 på 30 - 34 år - den yngste klasse. Han kom i mål i en gruppe på ca 20 mand. Distancen var 112 km.
Allan Søndergaard blev nr. 49 i klassen 62 - 64 år. Klassen havde Benny Petersen fra Skive på 3. pladsen. 
Henrik D. Andersen styrtede i klassen 40-44 år. Villy Christensen styrtede i klassen 65-69 år. Begge udgik. 
I dagene inden VM blev der kørt World-Cup løb for samme klasser, som skulle køre VM. Her blev Hans Jørgen nr. 3 - efter en ensom udbryder og nr. 2 i spurten.
Villy blev nr. 43, Allan nr. 68 (Benny Petersen nr. 2)

 

 

stignr1_2009

I Horsens AC's 75 års Jubilæumskriterium får vi en sejr til Stig Larsen, der som motionist har klippekort til D-klassen, som han vandt i tiden 1,23,31 for 55 km Claus Nielsen blev nr. 3 i C-klassen efter 66 km og Henning Sørensen nr. 14 i H40, ligeledes efter 66 km.
Motionisterne måtte også køre løb og her var Mikael Aarslev så dygtig, at han kørte i mål som nr. 4 efter 55 km med 38,3 km/t.

villy_grossgl_2009

Her ses Villy Christensen efter en cykeltur på 46 km, hvoraf de 34 - 35 km stiger  med 12%, 4- 5 km går nedad med 12% og 7 km går opad på en moderat stigning. Turen tog 3:09 og er noget af det flotteste jeg har oplevet. Turen ender ved gletsjeren fra Grossglockner. På billedet er jeg omklædt efter turen, da jeg kørte med Kirsten i bilen tilbage til St. Johann. Jeg var uheldig i WorldCup løbet og blev nr. 43 efter at være skubbet ud i rabatten 2 km før mål. Feltet var på over 130 mand. På bjergløbet til Griesener Alm, 11,5 km var jeg uheldig med at køre 600 m for langt og mister dermed 2 minutter. Jeg fik ikke drejet til venstre, hvilket jeg opdagede 300 m fremme og måtte vende om til ruten. Det endte med en 14. plads.
I selve VM-løbet gik mit forhjul amok, så jeg ikke kunne styre cyklen. Den kørte med 68 km/t ud på en græsmark, hvor jeg slog en voldsom kolbøtte og er meget forslået på skuldre og ryg. Det er de dyre forhjul af Carbon fra Pro-Lite. De er farlige. Problemet har været der før, hvor jeg nåede at bremse i tide; men en kammerat fra Greve har også oplevet problemet. Det føles som hjulet sidder løst i forgaflen; men det gør det ikke.