At være cykelrytter er i mere end én forstand et liv
på landevejen

HAMMEL: Søndag Paris, mandag Kjellerup, tirsdag Hammel, så et par dage hos kæresten i København og på lørdag Clasica San Sebastian i Spanien.

Sådan går denne uge for cykeltalentet Chris Anker Sørensen, der i går formiddag lige havde en lille time til Midtjyllands Avis, mens kufferten blev pakket med cykeltøjet, der blev drivvådt i Kjellerup mandag aften.

Og sådan går det meste af året faktisk.

- Jeg bor jo i Luxemburg, men i år har jeg nok kun været i min lejlighed der i sammenlagt 40 dage, og ofte er det jo bare nogetmed at komme om aftenen og så fortsætte næste morgen, fortæller Chris Anker Sørensen.

Tirsdagen var oven i købet cykelfri, mens der i dag står et halvt hundrede kilometer på planen og torsdag noget mere, så formen er klar til klassikeren i San Sebastian lørdag, der byder på 230 kilometer.

Det frister med ferie, og efter løbet i Spanien kommer der dog også et par uger med et lidt lavere aktivitetsniveau, inden der så skal bygges op til efterårets VM i Schweiz, hvor Chris Anker håber at være med.

På årsplan bliver det til 35.000 cykelkilometer på landevejen, og dertil kommer mountainbike i skovene i efteråret, samt diverse motion i motionscentre om vinteren.

Han har cyklet over det meste af verden, Australien og Sydamerika undtaget, men ellers er han ikke meget berejst.

- Vi ser jo ikke noget, når vi er ude. Det er bare cykler og hoteller, og den længste rigtige turistrejse, jeg har været på, gik til Malmø, fortæller han.

- Det er bestemt ikke et normalt liv med Disneysjov hver fredag, konkluderer han.

Tourdrømmen

Tour de France, 3500 kilometer på cykel på tre uger, har været en drøm for Chris Anker Sørensen, siden han så det på tv som barn, og selv om det var hårdt - det indrømmer han gerne - så har det været det hele værd.

Han er meget åben omkring, hvor hårdt det egentlig har været.

- Lige nu er jeg bare brugt og træt. Man mærker det også i hovedet. Det er svært at fokusere på noget, man har bare lyst til at sove. Nu kommer der også en underlig tid, hvor det hele føles meget tomt efter en måned med mange forventninger og megen opmærksomhed, fortæller han.

Når det alligevel lykkes at komme igennem tour-dagene, tilskriver Chris Anker Sørensen det mest af alt kammeratskabet med værelseskammeraten Nicky Sørensen. De hygger sig meget og holder altid humøret højt.

- Så er der også en fantastisk stemning på holdet, siger han.

Arbejdet med bloggen, der er blevet meget læst, har også givet meget mentalt, og det har været en sjov rolle at være det, Chris Anker selv betegner som »Hammels nye feriekonsulent«.

- Det bliver ikke større end Tour de France. Der er så meget mere. Farten er højere, og det er fedt med de mange tilskuere, men det er også stressende med larm og journalister altid, opsummerer Chris Anker Sørensen sin første tour.

Arbejdsmanden

- Man må sætte sine egne drømme og personlige ambitioner på stand-by.

Sådan er arbejdsmandens - vandbærerens - rolle.

Chris Anker Sørensen understreger, at han ikke har problemer med sin rolle på Team Saxo Bank, selv om han da gerne ville prøve at vinde en etape og også gerne senere gerne ser sig selv i den prikkede bjergtrøje.

- Jeg skal hjælpe, og det gør jeg med glæde. Jeg har et stærkt personligt kammeratskab med Schleck-brødrene, og det er nemt at udfylde rollen, siger han.

Han ser det også som et positivt element, at når så opgaven er løst, så kan han hygge sig resten af løbet.

- Jeg tager mit slæb. Når det er gjort, kan jeg slå ud og hygge lidt resten af vejen, vinke til tilskuerne og sådan.

Touren er speciel.

- Det er det største, man kan prøve som cykerytter. Det sus, man får, når man på sidste etape for første gang kommer ud af tunnelen og drejer op ad Champs-Élysées, kan ikke beskrives, siger han.

Stort var det også at have besøg af vennerne fra Hammel Cykelklub på en hviledag og så dagen efter se, at de havde skrevet hans navn på vejen rigtig mange gange.

- Mit navn var nok det, der stod der flest gange, - ja, måske lige overgået af Armstrong, smiler han.

Doping og kontrol

En evig stressfaktor er den pligt til altid at oplyse, hvor man er, der er en del af kampen mod doping i cykelsporten.

- Det er sindssygt stressende. Bare et fly er forsinket eller aflyst, skal det indberettes. Man skal indberette tre måneder frem, og så kan det somme tider være svært at huske, hvad man egentlig har indberettet. Det ville være rart uden, men jo flere tests, jo bedre, så bliver sporten renere, siger Chris Anker Sørensen.

Han er møgirriteret over, at der stadig er nogen, der prøver at snyde sig til resultater med doping og på den måde sviner den sport til, Chris Anker Sørensen holder så meget af.

- De må gerne blive snuppet. Selv har jeg god samvittighed. Jeg er glad for systemet, jeg nyder at cykle, og jeg gør det rent, fastslår han.

Han påpeger også, at cykelløbene er blevet anderledes efter at der er sat så hårdt ind mod doping.

- Det er mere menneskeligt. Folk bliver trætte, og vi ser ikke de enmandspræstationer, vi tidligere har set. Jeg synes, det er godt for sporten. Vi kæmper på lige vilkår, siger han.

Til sidst slår han fast, at det slet ikke er sundt at køre et løb som Tour de France.

- Kroppen har ikke godt af det. Ingen har godt af at have det, som jeg har det nu, men vi er forbilleder for de unge, og vi får dem til at cykle og holde sig i form. Det er vigtigt, og derfor er jeg også glad for den holdningsændring, der er kommet omkring cykelsporten, siger Chris Anker Sørensen.

Og så er det ved at være tid til at hanke op i kufferten igen. Nye udmarvende udfordringer trænger sig snart på.