English Danish Dutch German Italian Spanish Icelandic

2 sejre til Hammel første week-end i maj

2 sejre til Hammel første week-end i maj

Tillykke til Asbjørn og Hans Jørgen

Ved løbet i Hobro lørdag var vores sejrherre den helt nye og unge U11-rytter Asbjørn Hellemose Hansen. Han er kommet sig over den dårlige debut i Holstebro, hvor han udgik på grund af en løs saddel. I Hobro kørte han helt alene i mål efter 18 km 1 min og 49 sec. foran nr. 2. Tiden var 45:08.
I C-klasssen opnåede Claus Nielsen 5. pladsen efter 105 km.
Vore D-ryttere sad i et stort felt ved målet og Johnny Brandt tog 9. pladsen, medens Martin Louring og Teddy Ballegaard kom uden for præmierne. Distancen 79,5 km.
I H40 fik Rudy Simonsen en sjælden placering; men det var garanteret fortjent at han fik 11.pladsen og den sidste præmie.

Randers søndag: B-klassen havde Hans Jørgen Hellerup som vinder efter 120 km. Så må formen være der; men det var vi vel ikke i tvivl om. Alligevel ved vi andre hvor svært det er at vinde cykelløb !
I C-klassen fik Jesper B. Olsen kæmpet sig op på 5. pladsen og Ken Jacobsen kom ligeledes med i statistikken med 11. pladsen efter 100 km. Ken Jacobsen er fra Århus og er startet igen efter 7-8 års pause.
I U17 kommer Alexander Louring begge dage uden for præmierækken trods en solid træningsindsats.