Påsken bød på 4 udfordringer for vore cykelryttere. Hans Jørgen Hellerup var den flittigste, idet han deltog i alle 4 løb og med pæne resultater til følge. I det første - en enkeltstart over 17 km kørte han i mål som nr.3 i tiden 24:10= 42,2 km/t. Dette er en god tid for en mand på 51 år. Påskelørdag vandt han den samlede start over 94 km - ligeledes i Esbjerg. Påskedag foregik det i Varde, hvor han kom i mål som nr. 11. Her deltog ligeledes Daniel Garne Jensen. Han klarede en flot 6. plads efter distancen på 102 km i samme klasse C som Hans Jørgen Hellerup. I Holstebro 2. påskedag kørte B-klassen 115 km med Martin Hansen i mål som nr. 14 - lige uden for præmierækken. C-klassen kørte 92 km og her blev Hans Jørgen Hellerup nr. 5. Den nye D-klasse, som har afløst begynderklassen kørte 69 km og vor nye rytter Martin Louring klaredes sig i mål som nr. 11 - ganske flot af en nystartet rytter. H40 klassen kørte 92 km og her fik Henning Sørensen en flot 5. plads og Rudy Simonsen kørte ind som nr. 26 - dog uden præmie.. H60 klassen kørte 69 km og Allan Søndergaard vandt hovedfeltets spurt på 4. pladsen og med Villy Christensen som nr 12. I ungdomsklassen U17 (betyder ikke fyldt 17 år) fik vi Alexander Louring ind i præmierækken som nr. 19 efter 69 km. Der er billeder på vej !



|
|