Bestyrelsesmøde den 30. januar 2012
Henrik, Rudy, Benny, Mikael, Kim, Jesper (ref.)
Status taget til efterretning.
Rytterbetingelser
Betingelserne trænger til at blive revideret. Bestyrelsen havde en overordnet snak om hvad vi vil med betingelserne. Hvad skal klubben tilbyde og hvad kan klubben bede om at få til gengæld?
Klubbens tilbud og krav bør indgå som et element i klubbens øvrige strategi, så der bliver sammenhæng mellem ambitioner, indsatser, ydelser og betingelser.
Opgaven er at kigge på muligheder, ideer og visioner og så efterfølgende se på hvordan vi kan bakke dette op økonomisk. I udgangspunktet kigger bestyrelsen på betingelserne for voksenlicens. Efterfølgende kan der kigges bredere ud bl.a. i forhold til børne- og ungdomsryttere, som kører licens.
Rudy og Henrik udarbejder oplæg til betingelser, som drøftes i bestyrelsen. Efterfølgende kan der afholdes et ryttermøde, hvor alle kan komme med input. Efterfølgende godkendes betingelserne i Bestyrelsen.
Jesper indkalder til møde som finder sted i næste uge. Motion er en stor afdeling i klubben, og det er ad den vej, at medlemmer oftest kommer i kontakt med klubben. Så der er behov for at forskellige fælles aktiviteter kommer i gang, og gryden holdes i kog.
Der er også mulighed for, at vi bruger vore netværk i klubben noget bedre, f.eks. på MTB-siden, hvor folk med kendskab til andre omkringliggende skove, kan vise rundt.
Klubben skal afprøve det der hedder "aldersrelateret træning" med udgangspunkt i Hammel CK's tilgang. Tre andre klubber skal også deltage - klubber som har en anden tilgang til børne- og ungetræning. Derved kommer der fokus på forskellige aspekter af børne- og ungeindsatsen inden for cykling.
Til slut skal HCK blive et certificeret ATK-center, som kan blive model for andre klubber i landet i fremtiden. Et spændende koncept, som klubben bliver en del af i de kommende tre år.
Bestyrelsen drøftede dette tiltag set i lyset af klubbens nuværende og fremtidige strategi. Kunsten bliver at koble dette koncept på de koncepter der skal være gældende på ungdoms- og seniorområdet på sigt. Dermed kommer der sammenhæng i tingene.
Ruterne er aftalt med DCU og godkendt. Vi er også kommet videre på sponsorsiden. Det ser fornuftigt ud på nuværende tidspunkt.
Ny arbejdsgruppe "Rundt om DM", som skal beskæftige sig med sundhed, børn, unge og ældre. Fokus er at sætte DM på landkortet i Hammel og Omegn. Der samarbejdes med Favrskov Kommune om ideer og indhold.
Motionsløbet om lørdagen overvejes at blive lavet som "Gran Fondo" med tidtagning samt guld, sølv og bronzetider http://en.wikipedia.org/wiki/Cyclosportive. Der arbejdes videre med konceptet i de kommende måneder.
Der arbejdes på at lave en DM hjemmeside, som går i luften inden længe. Endelig er en kommunikationsplan under udarbejdelse.
Siden kræver en gennemgribende revidering - særligt på motions- og licensområdet. Tekster og billeder skal revideres - når det ny tøj er kommet.
Bestyrelsen undersøger mulighederne for at folk på henholdsvis licenssiden (Rudy) og motionssiden (Jesper) tager sig af at ajourføre siderne for de respektive områder.
Et oplæg er udarbejdet af Henrik og Rudy. Weekenden finder sted den 10. - 11. marts 2012. Træning sker med udgangspunkt i klubben. To kortere træningspas lørdag afbrudt af fælles frokost. Søndag køres kilometertræning med afslutning i klubhuset.
Der laves aktiviteter for børn og unge (landevej og MTB) samt licens og motion. Derudover opfordres Kvinde MTB'er til at lave aktiviteter på dagene.
Oplægget annonceres på hjemmesiden om kort tid. (Er annonceret den 4. februar - red.)
Der er tilmeldt 22 personer hvoraf påhæng udgør 4 stk. Der er stadig mulighed for yderligere tilmeldinger - dog må eftertilmeldte selv sørge for rejse og cykeltransport.
Polititilladelsen er i hus allerede. Der arbejdes på at afvikle en motionsversion af pinseløbet.
Udvalget skal mødes sidst i februar / begyndelsen af marts
Der arbejdes seriøst på sagen bl.a. ved at der afholdes fællesarrangementer med direkte cykelløb på storskærm og Belgisk øl!
11. Eventuelt og næste møde
Næste møde den 5/3 kl 19.






