Træningslejr 2012 i Sainte Maxime i Sydfrankrig
Hermed invitation til træningslejr 2012.
I 2011 havde vi en fantastisk tur til det Sydfranske. Derfor har vi besluttet, at turen går til samme destination i 2012 – altså byen St. Maxime i Provence i Sydfrankrig.
Vi tilbyder ophold på byens hyggeligste hotel med praktiske ferielejligheder og et personale der er vante til cykelryttere, fedt cykelterræn med blide bjerge og underskøn natur, samt en pris hvor alle kan være med.
Flere danske kontinentalhold bruger år efter år samme base som udgangspunkt for deres sæsonforberedelser, og det udtrykker meget fint det vi selv mener om stedet.
Hvis der er Hammel CK medlemmer, der gerne vil invitere folk ude fra med på turen, så kan det nok lade sig gøre, men klubbens egne ryttere har fortrinsret.
Vi har fra flere sider fået meget positive meldinger fra motionister, der også gerne vil med, og dem vil vi inddrage i planlægningen, så der også bliver ture tilpasset specifikt dem. I det arbejde bidrager Kim Knudsen på motionssiden, men de motionister der skal med må meget gerne deltage i turplanlægningen. Så kontakt Kim om det. Med udgangspunkt i sidste års tur, så vurderer vi, at motionsrytterne kommer til at køre 500 – 600 km.
Her er nogle lænker til ture vi kørte sidste år – som en lille teaser til jer:
Le Lavandou:
http://www.bikeroutetoaster.com/Course.aspx?course=218516
Le Plan-de-la-Tour:
http://www.bikeroutetoaster.com/Course.aspx?course=219010
Promenadetur til Antibes via Cannes:
http://www.bikeroutetoaster.com/Course.aspx?course=219351
St. Tropez:
http://www.bikeroutetoaster.com/Course.aspx?course=219924
Kongeetapen – Rundt om Gorges du Verdun:
Hjem fra Gorges du Verdun:
http://www.bikeroutetoaster.com/Course.aspx?course=220121
Hotellet og området
Hotel Lou Paouvadou
Sainte Maxime, Provence – Frankrig
10, Bd. De la Paix
83120 Sainte Maxime
Vi skal bo i små to mands lejligheder med tekøkken, bad og toilet hvilket giver valgmuligheder med hensyn til selv at købe ind og lave mad eller at spise ude.
Se billeder fra hotellet på: http://viafrance.dk/hotelloupaouvadou/?lang=dk
Området ved Cote d’Azur i Provence har alt hvad hjertet begærer af Caféliv, lækre restauranter, fantastisk natur, autentiske fiskelejre, skønne bjergområder, små byer med masser af leben.
Det er et mekka for cykelture. Ved kysten er der en del trafik, men meget smukt. Kører man bare et par kilometer ind i landet er der fred og ro og gode Franske veje. Stigningerne vil typisk være på 3 – 6 km med stigningsprocenter på 4 – 7 % , hvilket er perfekt terræn til sæsonforberedelse. Ved Gorge du Verdun kører man i rigtige bjerge med stigninger på 12 – 15 km og stigningsprocenter på 8 – 10 %.
Priser:
- Prisen for hotel uden mad er 1.000 kr. for HELE ugen. Samme pris for ægtefælle/kæreste.
- Eventuelle udgifter til fælles transport af cykler kommer oven i.
- Kørsel i egen bil kan gøres for 3.000 – 4.000 kr. afhængig af bil og brændstofforbrug.
- Flybilletter koster typisk 2.000 kr. – 3.000 kr.
Det kan ikke gøres billigere!
Transport
Vi planlægger efter at folk selv kører ned til destinationen i egen bil. Det gjorde vi også i 2011. Det tager 18 – 20 timer med tisse- og spisepauser. Det optimale er, at man kører sammen 3 personer. Der kan overnattes meget billigt undervejs, hvis man ønsker det på følgende hotelkæder:
http://www.etaphotel.com/gb/home/index.shtml
http://www.hotelformule1.com/gb/home/index.shtml
http://www.ibishotel.com/gb/home/index.shtml
Vi koordinerer gerne kørslen, så folk bliver fordelt hensigtsmæssigt.
Vi undersøger muligheder for fællestransport af cykler, og prisen herfor skal lægges oven i hotelprisen. Men vi lover ikke noget på nuværende tidspunkt. I jeres planlægning af turen bedes I derfor tage højde for egen transport af cykler.
Vi arrangerer ikke flyrejser for turdeltagerne.
Årsagen er, at de enkelte deltagere ofte har vidt forskellige rejsepræferencer samtidig med at flyudbuddet fra Jylland til Sydfrankrig er forholdsvis beskedent i marts måned. Det gør det vanskeligt at planlægge samlet på en måde der passer alle.
Derfor må folk der ønsker at flyve organisere dette selv evt. via nettet.
Vi hjælper gerne med at organisere eventuel fællestransport til og fra Nice, hvis der ellers er folk nok der ønsker det.
Tilmelding
Tilmelding sker til Jesper Dannerfjord på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. senest den 1. februar 2012.
Sammen med tilmeldingen skal I oplyse:
• Om I kan lægge bil til?
• Om I har behov for kørelejlighed?
• Om I allerede har aftalt kørsel med andre i klubben?
Betaling skal finde sted den 1. marts 2012.
Vi håber, at ovenstående beskrivelse kan friste jer. Der kommunikeres nærmere om ruter og andre praktiske ting forud for turen i februar – marts måned.
![]() |
Se billeder fra træningslejr 2010 |
Mange hilsener
Jesper Dannerfjord, Henrik Dann Andersen, Kim Knudsen (og John Jakobsen)







