Velkommen i Hammel Cykle Klub Motion
Vi tilbyder motionscykling for alle mænd og kvinder. Og vi kører både landevej og MTB. Hos os, er der både plads supermotionisten og til begynderen, der skal have smidt et par kilo og som har lyst til at gøre slankekuren sjovere med motion på en cykel i den friske luft og med hyggeligt socialt samvær.
Der er altså plads til dig, der ikke har kørt motionscykling før, men har lyst til at prøve det af og til dig der ikke har tid til licens, men gerne vil køre stærkt.

Omdrejningspunktet for motionsafdelingens aktiviteter, er de to ugentlige træningsture tirsdag aften og lørdag formiddag. Derudover er der mulighed for en ekstra træningstur om søndagen for de der har tid og som møder op, og det er der som regel altid nogen der gør.
Udover de ugentlige motionsture, er der mulighed for, at større eller mindre grupper kan aftale at deltage i en række motionscykelløb i ind- og udland. Se mere om disse løb under programmet for motionsafdelingen her på hjemmesiden.



